Virksomhedsprofil
Spjald Tømrer & Snedker A/S blev etableret i 1993 af Flemming Meldgaard. Da virksomheden blev etableret var det med kontor i kælderen på Hovedgaden 31 og et lejet værksted i et nedlagt landbrug. I 1997 var det på tide at udvide med det nuværende værksted og en lagerhal på Sivvej 1. I 2010 blev der bygget til med kontor på samme adresse.
I 2016 blev Emil Kamp medejer. Emil er udlært tømrer i virksomheden i 2010.
I 2021 blev ejerkredsen udvidet med Morten Østergaard, Tommy Meldgaard og Kenneth Meldgaard. Morten er ansvarlig for vores tegnestue, og han er uddannet bygningskonstruktør i 2010 og certificeret brandrådgiver til klasse 2 i 2020. Morten har mange års erfaring med at tegne og projektere forskellige projekter fra arkitektbranchen. Tommy er uddannet tømrer i 2017, og han arbejder fire dage i ugen og har en dag på kontoret.
Siden virksomheden blev grundlagt er vi gået fra at være to til ca. 30 mand, og vi har udlært mere end 25 lærlinge. I dag har vi ud over vores svende og lærlinge en bogholder på kontoret samt egen tegnestue med to medarbejdere.
Fag-, hoved- og totalentreprise
Spjald Tømrer & Snedker A/S tager blandt andet hånd om reparation og vedligehold for private, landbrug og erhverv. Desuden tager vi os af opførelse af industrihaller, administration, landbrugsbyggeri, parcelhuse og butikker. Klik her for at se billeder af vores allerede udførte opgaver.
Vi kan både stå for tømrer- og snedkerarbejdet i dit byggeri, og vi kan stå for totalentreprise med underentreprenører fra andre fag såsom murer, smede, elektrikere, entreprenører og malere.
Vi er medlem af Dansk Byggeri, hvilket er din sikkerhed for et ordentligt stykke udført arbejde. Vi bygger altid i overensstemmelse med gældende normer og lovkrav på området, og du er ligeledes dækket af byggarantiordningen.